tilbage til oversigt                             

Hjembæk Posten september 1995

Turen til Bornholm  af Leif Graversen samt spillerne.

BornholmForhistorie: I 1995 besluttede vi at arrangere 
en tur for herre senior spillerne,
som aldrig før havde været på tur. 

Valget
faldt på Bornholm, og det var en helt 
klar  forudsætning, at spillerne selv skulle  tjene 
pengene til turen.

Det blev gjort ved hjælp af et stort gavebankospil, 
som samlede over 300 mennesker og gav 25.000 kr. 
i rent overskud. 
Bankafdelingen i Hjembæk IF stod for afviklingen af spillet, mens
spillerne selv skaffede gevinsterne.
Desuden gav Hjembæk IF 2500 kr. til turen, et beløb som gives til alle sportsture.

Jyderup Station, 29. juni 1995 kl. 20.53, holdene er klar til at stå på toget og starte på en fire dages tur til solskinsøen i Østersøen. 21 herrer og 2 damer, af hensyn til opvasken...
Holdet havde af DSB fået reserveret en vogn for sig selv, både af hensyn til egen bekvemmelighed, men så sandelig også af hensyn til andre rejsende, idet støjen, allerede efter få kilometers kørsel, oversteg de decibel som Arbejdstilsynet normalt tillader på stærkt, larmende virksomheder.
På Hovedbanegården tog vi videre til Kvæsthusbroen i seks Taxaer, da det viste sig at være billigere end at køre i bybus. Efter en del forvirring ved indgangen til færgen Jens Kofoed lykkedes det langt om længe få alle ombord.

Personalet forsøgte tålmodigt at få os fordelt til de respektive kahytter for, som de sagde "at vi kunne komme til ro" Men efter få minutter var alle på benene igen og besøgte flittigt de forskellige kiosker og barer på færgen.
Ikke mange fik ret meget søvn den nat.

 

 

Fredag d. 30 juni: Rønne og Allinge

Klokken er 6:00 morgen i Østersøen. Vi er påbegyndt indsejlingen til Rønne Havn, som viser sig at have et temmelig langt indløb.

Først efter en halv time med kaffe og morgenbrød i færgens cafeteria kan vi gå i land på Bornholm.
På kajen sætter vi os til at vente på den bus fra BAT (Bornholms Amts Trafikselskab) , som vi skal med de 15 km til Gudhjem.
Vi bruger en del af ventetiden til at indtage en flaske Gammel Dansk, som vores anfører Kjeld så betænksomt har medbragt hjemmefra. Flink fyr......

Kl. 8:00 kommer bussen, og turen tværs over øen kan begynde. Turen tager ca. 50 minutter, og i det tidsrum føler man sig med et slag henvist  til langt sydligere himmelstrøg. Landskabet skifter langsomt, men sikkert, karakter. Fra de flade, grønne marker på vestkysten skiftes der nu til et afvekslende klippeterræn som kulminerer, når man nærmer sig kystlinien mellem Gudhjem og Allinge. Klipper og hav danner her et landskabsbillede der er enestående i Danmark, og kysten kaldes da også, i folkemunde, for intet mindre end "Den Bornholmske Riviera"

Ved nitiden er vi nået til Allinge, stået af bussen og får udleveret nøglerne til vores fire feriehuse i Æblehaven, i udkanten af Allinge by. De viser sig at være lige så pæne og velegnede til formålet, som vi regnede med.Vi boede i Æblehaven i Allinge

Hvert hus er inddelt i tre rum, hvor der i hvert er to sovepladser, fire ovenpå og to nedenunder. På nederste etage er der endvidere stue, bad/toilet samt et lille køkken med mikroovn og det hele. Der er også et køleskab til at opbevare fast føde i, hvis nogen da skulle få trang til den slags......På udenoms arealerne er der bl.a. en swimmingpool (se billedet)

 

Hockeyturneringen

Allerede på dette tidspunkt, kun 12 timer efter afrejsen fra Jyderup, taler en del af holdet et underligt sprog. Det lyder grangiveligt som Hjembæk-dialekt tilsat en del Svebølle-jysk, og endelig krydret med Bornholmsk egnssprog.... Det er dog kun Bo, som det lykkes for at blive antaget for at være Bornholmer. Folk troede virkelig på ham når han fortalte, at han oprindelig stammede fra Neksø.

Da alle var blevet indkvarteret i de fire huse inddelte vi os i fire hold, som skulle dyste i en rask hockeyturnering som var planlagt hjemmefra. Turneringen blev ikke afviklet på et plant græsunderlag, kampene blev derimod spillet på perlestens parkeringspladsen udenfor husene. Det medførte, at såvel bolde som perlesten føg om ørerne på os i een skøn forening.
Heldigvis holdt der kun en enkelt bil parkeret ved siden af, og det gjorde ikke noget, for det var bare en svensker. 
Hockeystavene holdt kun i et kvarter, så var de alle knækket på nær en. Så resten af kampene blev afgjort på straffeslags-konkurrence med den overlevende stav,..


Fredag eftermiddag : Bustur øen rundt

Klokken 13:00 holdt bussen fra Åkirkeby Turistfart klar til at køre os ud på den seks timer lange tur rundt på øen. Og det blev en tur, som vi alle sent vil glemme. Ikke mindst på grund af den fantastiske natur vi så, men ligeså meget på grund af chaufføren....

Der blev noget tavst i bussen da han indledte med at sige:
" Desværre er vores normale turistguide og chauffør blevet syg, så jeg er nødt til at afløse ham. Og det giver os så to store problemer: For det første, så kender jeg intet til Bornholm, og for det andet, så har jeg kun traktorkørekort…"

Tavsheden i bussen varede kun et øjeblik. Så brød jubelen løs, og tonen var slået an fra starten.

Det viste sig så, at manden selvfølgelig var en særdeles kompetent chauffør og guide, og han berettede om de forskellige seværdigheder på en så medlevende og morsom facon, at klapsalverne gang på gang brød løs i Bussen. 
Vi stoppede mange gange og forlod bussen for at se på seværdigheder, og ved et par af stoppene benyttede vi lejligheden til at afvikle et par af vores interne konkurrencer. For øvrigt til stor måben for de kaffedrikkende, tyske turister på stedet, som vist aldrig før har set disciplinerne sækkevæddeløb og æggeløb. Det sidste foregår på den måde, at deltagerne får en teske i munden. På teskeen lægges et rå æg, og så gælder det om at komme først i mål. Uden at tabe ægget.

Helligdomsklipperne var målet for et af vores stop, og her satte Leif Graversen ny bornholmsk rekord i at rutsche 10 meter ned af en klippeskrænt. I faldet slæbte han Torben Laursen med sig; sådan for gammelt venskabs skyld....


Gudhjem

Næste stop var Gudhjem, som må formodes at være Danmarks flotteste, bymæssige bebyggelse. Om sommeren bor her omkring 6000 mennesker, mens der om vinteren kun er 900 tilbage. 
Luftfoto af en sydlandsk dansk by, Gudhjem Man kører ned i byen af stejle, snoede og smalle veje og kommer så ind på hovedgaden, Brøddegade, son er Danmarks stejleste gade. Fra den ene ende af den 500 meter lange gade og til den anden ende, er der en så kraftig højdeforskel, at det bl.a. er strengt forbudt at køre på cykel. Hvis kæden knækkede, og man ikke kunne bremse, kunne cyklisten risikere at blive dræbt når han med stor fart endte nede i gadens anden ende. 
I Gudhjem er der et, nærmest sydlandsk klima som gør, at man på bjergskråningerne kan dyrke så fremmedartede frugter som morbær og figner. Årsagen til at det lader sig gøre, er Bokul-bjerget, som tronende højt over byen gemmer varmen i sine kolossale klippemasser året rundt.

 

Lækre sild og militære hemmeligheder

Fra Gudhjem kørte vores veltalende chauffør os mod nye mål på øen, og selvfølgelig var de fleste ude efter et sted, hvor de kunne finde nogle gode sild.
Vi troede, at netop Gudhjem var sildestedet på øen, men chaufføren overbeviste os om, at i Svaneke findes de lækreste varme sild der kan opdrives. Så ergo kørte vi til Svaneke, og fandt her de sild vi søgte. Det var selvfølgelig de varme, røgede bornholmske sild til at spise, der var målet for vores eftersøgning, hvad ellers..

Et par seværdigheder mere, og vi kørte til Almindingen, som er Danmarks 3. største skov og som dækker en fjerdedel af arealet på Bornholm.

Midt i skoven ligger Rytterknægten, bakken hvorpå der er et enormt højt tårn, hvorfra man kan se rundt om hele øen, hvis man tør klatre op i det.
Vi turde...

Tæt ved tårnet ligger der et par militære hemmeligheder; nogle radarstationer, som det er strengt forbudt at fotografere, da russerne ikke ved at de er der. 
Det ved de så nu, hvis de læser Hjembæk Posten, og for øvrigt kan de købe billederne af os for et par rubler eller ti…

Et stykke fra radarstationerne er der en flyveplads og vores chauffør fortalte, at det flyver-personale der er stationeret her, er lidt til grin blandt bornholmerne, da der ikke findes nogen flyvemaskiner som de kan flyve med. 
Af samme grund kaldes de for pingviner. De vil så gerne flyve, men de kan ikke.....

Denne herlige rundtur på Bornholm var slut ved sekstiden, og vi var igen hjemme i Æblehaven, hvor de sidste konkurrencer skulle afgøre, hvem der var dagens bedste hold. Og selv om dommerne var korrupte ud over alle grænser, blev såvel støvlekast som ølstafet afgjort.
Vi var nu nået så langt i fredagens program, at det var tid til at komme ud og studere Allinge by lidt nærmere.

 

Fredag aften :
Allinge by night

Vi startede nu på vores første aften på øen. Nogle indledte med at gå på udendørs restaurant og indtage en fortrinlig plankebøf, mens andre foretrak at afprøve byens forskellige billardborde. Senere på aftenen mødtes vi så tilfældigt et sted midt i byen. Stedet var et kombineret diskotek & bodega, og her vandt vi vores første sejr på Bornholm, idet vi vandt det totale Toldkammeret, fugtigt sted herredømme over den otte meter lange bar.


De to bartendere på stedet er suverænt de sjoveste af slagsen undertegnede har set (og jeg har ellers set en del) 
Det var to københavnere, som havde overtaget stedet for kun et par uger siden, og de serverede iført klovnekostumer og malede ansigter a la Pjerrot. Over baren var placeret to auto-vacumhorn, og når man gav tjenerne drikkepenge brølede hornene: "Tjener, vi vil ha mere øl"
Vi gav dem drikkepenge mange gange....Og at verden tit er mindre end man tror erfarede vi, da den ene af bartenderne/klovnene fortalte, at han var kommet meget i Svebølle, hvor hans faster på et tidspunkt havde haft kroen i forpagtning.

Slut på den første dag. Alle gik hjem i fornuftig tilstand, da de fleste jo skulle spille fodbold næste dag i Østerlars, hvor Hjembæk skulle møde et lokalt hold i en venskabskamp. 
Og sproget ??? På dette tidspunkt talte 75 % af truppen syngende bornholmsk, eller Wåå ?

 

Lørdag D. 1 juli: Fodboldkamp og grill-party


Morgenen er over os med strålende solskin i Allinge. Formiddagen går med at Allinge havn hyggesnakke og med en lille spadseretur ned til havnen. Fem af os indtager morgenmåltidet ved    en lille pølsevogn, hvor pølsemanden betror os, at han stammer fra Høng, så vi får en lille sludder med ham om vores fælles, fjerne hjemstavn. Vi dasker derefter lidt rundt i havnekvarteret, kigger på fiskerkutterne og sidder så på molen og drikker en kølig pilsner. Mågerne glor mistroisk på os, men vi er jo heller ikke her fra byen  

Klokken er nu blevet 13:20, og vi står alle 23 personer klar på hovedvejen Allinge-Gudhjem og venter på DSB’s rute 7, som vi skal med for komme til fodboldkampen. 
Om morgenen havde vores flinke rengøringsdame ellers foreslået os, at vi kunne lave en kamp mod det lokale hold i Allinge, hvor hendes søn spillede med på, men vi afslog høfligt tilbudet, da hun samtidig oplyste, at Allinge spillede i danmarksserien.

Bussen er en del forsinket, en otte-ti minutter, men kommer så heldigvis alligevel i det fjerne. Vi står på, og kører med de 15 kilometer til Gudhjem, hvor vi skal afhentes i privatbiler af vores modstandere.
De vil så køre os videre til Østerlars, hvor kampen skal spilles.

Undervejs stopper bussen planmæssigt ti minutter på Gudhjem Havn, hvor der er et stort motorcykeltræf at kigge på. De stolte, oksehudsklædte ejere viser glade deres flotte Harley-Davidson cykler frem for alle som har lyst til at beundre dem.Gudhjem

Vi står på bussen igen og videre går det til udkanten af byen, hvor der holder seks biler med bornholmske fodboldspillere bag rattet; klar til at køre os de sidste fem kilometer. Vi skal spille i Østerlars i stedet for i Gudhjem, og det skyldes vist nok, at banerne i Gudhjem er optaget denne dag. 
Men en anden grund til at spille "ude på landet" er også, at i Østerlars er der langt bedre muligheder for at holde et lille grillparty efter kampen.

Vi havde lige starten troet, at den klub vi skulle spille mod hed Gudhjem, men den viste sig i stedet at hedde noget så enkelt som
"Østerlars-Gudhjem-Østermarie-Boldklub", men da bornholmere jo er praktiske folk, nøjes de med at kalde klubben for ØGØ.

De tre byer slog sig sammen for nogle år siden, og har nu seks seniorhold, hvoraf det bedste spiller i serie 1. Holdene har hjemmebaner i alle tre byer. 1. og 5. holdet spiller i Østerlars, 2 og 6. holdet i Gudhjem, mens 3. og. 4 holdet til daglig huserer i Østermarie.

Sikker sejr i fodbold: 4 - O

Vi blev meget venligt modtaget i klubben på Østerlars Stadion.
Anlægget viste sig at ligne Hjembæks på flere måder: Et lille klubhus af træ som vores eget, og endvidere havde man også en skråning på fodboldbanens langside, hvor der på toppen var bygget et tilskuerhus ligesom det i Hjembæk. Selv dommeren i kampen mindede om noget vi kendte hjemmefra, idet han i både drøjde og (lav) højde mindede meget om den lokale dommer fra Faurbo, Verner "Fleksnæs" Olsen......

Kampen gik i gang, og da vi havde 20 spillere med på turen var der 5, som måtte stå over. De 5 havde frivilligt trukket sig, så vi i alt stillede med 11 mand på banen samt 4 på udskiftningsbænken.
De yngste spillere var selvfølgelig alle med på holdet fra start, hvor Hjembæk straks tog initiativet og spillede flot fodbold. Ved pausen førte vi med 1-0.

I dagens anledning var Torben Laursen udnævnt til Coach, eller "kost", som han selv udtalte det, og under "kostens" myndige ledelse vandt vi også 2. halvleg klart, således at kampen endte med en 4-0 sejr til Hjembæk over ØGØ. 
Sejren var dog blevet tocifret hvis Hans og Åge, brødrene fra KÆRGÅRDEN havde kendt deres besøgelsestid foran målet. De brændte så mange chancer, at "kosten" til sidst valgte at tage dem helt ud af kampen.
Og der kom så sandelig tilskuere til kampen, helt fra Hjembæk, nemlig den kendte, tidligere fodboldstjerne i byen, Rene Hansen med frue og familie. De lå på camping i Gudhjem i den weekend vi var på Bornholm og kiggede forbi da vi spillede.

Som tak for at bornholmerne hentede os i Gudhjem i deres biler, havde vi købt et par kasser af de kolde, som vi drak sammen med dem på banen efter kampen.
Vi sludrede med dem om alt muligt, og vi fik bl.a. at vide, at en af deres spillere på holdet var medejer at det kendte isfirma "KRØLLEBØLLE IS". Fra maj og til og med august måned sælger han 360.000 liter softice plus masser af andet is, så det er en god medspiller og sponsor klubben her har.

Hjembækkere er IKKE svenskere

Der var en ting, der undrede nogen af os, ved de bornholmske ledere: Lige fra det øjeblik vi ankom til klubben gik de ved flere lejligheder, og spurgte os, om det nu også var rigtigt at vi blev og grillede med dem efter kampen.
Vi syntes, at det var et underligt spørgsmål at gå og stille hele tiden, når vi nu en gang havde aftalt at vi skulle grille am aftenen. Forklaringen, som vi fik senere, var den, at de sidste år havde haft besøg af en svensk klub. Her havde man også aftalt spisning efter kampen, men svenskerne kørte alligevel deres vej og lod værterne stå tilbage med en masse god mad.

Vi forklarede dem så, at der er en utrolig forskel på hjembækkere og svenskere. For når en hjembækker lover noget, så holder han det !
I hvert fald så længe det har noget med mad og drikke at gøre......

Vi gjorde bestemt ikke vores værters forventninger til skamme. Vi indtog deres klubhus med storm og spiste og drak (af ren høflighed, naturligvis) så meget, at de til sidst var tæt på at gå tør for det hele.

Da alle bornholmerne, på nær et par særligt seje fyre, var gået hjem, sad vi stadig 23 personer tilbage i klubhuset og skrålede fællessange.

Menuen vi fik i Østerlars, bestod af grillbøffer, salat og flutes samt rødvin for kun 50 kroner pr. snude, så det var ganske billigt. Maden blev tilberedt på grillen af en bosnisk flygtning, der boede på et asylcenter, som lå udenfor byen. For at få tiden til at gå, gik han hver dag og hjalp klubben med alt forefaldende arbejde, heriblandt åbenbart også madlavning
Som tak for den gode mad han lavede til os, samlede vi penge ind til ham så han kunne få en taxa hjem til centret, hvor han boede.

På møntvask i Gudhjem.....

Som aftenen skred frem, kom vi mere og mere på bølgelængde med vores gæstfri værter, og vi aftalte, at arbejde seriøst på planer om at få dem til Hjembæk næste sommer i sportsugen.
De var meget interesserede i at komme hertil i den sidste weekend i ugen og deltage i Bamses Venner og Krofodbolden. Desuden skal de vel også ha' revanche for 0-4 nederlaget !
Tiden vil vise, om det bliver til andet end snak.

Som før nævnt havde vi lovet ikke at være lige så røvsyge som de svenskere, der besøgte dem året før, og vi holdt ord i så høj grad, at vores værter så ganske lettede ud i ansigterne, da vi ud på aftenen bad dem skaffe nogle taxaer til os. De nærmest snublede over hinanden for at komme til telefonen.......

Pilekroen i Allinge - plankebøfferne kan anbefales....Vi kørte så hjem til Allinge igen i fire taxaer som satte os af ved en bodega hvor vi lige måtte ind og fejre, at Hjembæk aldrig nogensinde har tabt en kamp på Bornholm.
Senere gik nogen på værtshus, andre på diskotek og en enkelt gik på møntvask i Gudhjem, hvor han og en af de bornholmske spilleres mødre

slettet af cencuren  slettet af cencuren  slettet af cencuren  slettet af cencuren          

Om natten var der betydeligt mere ro i de fire huse, end der var den første nat. Og bare for lige at nævne det:
Nu talte 98 procent af truppen bornholmsk - dog ikke Åge, han talte næsten ikke. Stemmen truede med at svigte ham totalt.

 

Søndag d, 2 juli Hjemad igen

Det er søndag morgen i Allinge, Hjembækholdet tager hul på den sidste dag på turen, og alle er tidligt oppe, d.v.s. ved ottetiden. Nå, ja, næsten alle.....,

I byen efter noget at spise, i hus nr. 1 bliver det til den sædvanlige menu: Leverpostejmadder med spegepølse ovenpå.

Det havde man spist i dette hus siden fredag morgen, så hvorfor ødelægge søndagen med at ændre kostvaner ???


Hus nr. 1 var hele tiden gennemgangslejr for alle de øvrige; faktisk var det Kjeld, Torben, Leif, Arne, Carsten samt Borg der boede her, men det var der ikke andre end dem selv der vidste.

Slet ikke Bo, der aldrig fandt ud af hvilket hus han boede i. Han cirkulerede alle tre dage rundt i de fire boliger, så vi alle kunne få glæde af hans lokale Neksø-dialekt.....


Klokken 10 kom der inspektion fra lejrledelsen. En stram dame skulle optage rapport over eventuelle skader, og hun stillede op med så meget papir og skriveredskaber, så man skulle tro, det var jordskælvet i San Francisco i 1906 hun skulle vurdere

Men hun lyste straks op, da det viste sig, at der ikke var sket noget som helst i ødelæggende retning i husene. 


Klokken 13 tog vi rute 2 Allinge-Rønne, for at køre til havnen og vente på den færge, son skulle bringe os tilbage til "fastlandet". Vi kiggede lidt på Rønne og gik derefter ombord og sagde farvel til Bornholm, som for øvrigt har en del kannibaler, da 25 procent af befolkningen lever af turister…


 

På færgen meldte trætheden sig hos en del, mens nogle stadig havde overskud til at udforske ukendte områder på et sådant skib, navnlig bar og cafeteria-arealerne blev studeret nøje.

 

Fra Københavns Hovedbanegård tog vi et IC-tog det sidste stykke til Jyderup, hvor vi ankom søndag aften kl. 23:40. Hjemme igen efter en tur, som var en så positiv oplevelse, at den meget nemt kan blive gentaget senere.
Det er helt sikkert, at turen har styrket sammenholdet blandt alle. Man lærer hinanden at kende på en ganske anden måde, når man er sammen uafbrudt 24 timer i døgnet.

Til daglig ses mange jo kun til træning og kampe, og det skal ikke forbavse, hvis Bornholmsturen også vil sætte sine spor i form af gode resultater i fodboldkampene her i efteråret.


Og for at ingen overhovedet skal være i tvivl skal det lige nævnes:
Da vi stod af toget i Jyderup talte 99,9 % af os alle bornholmsk. Undtagen Åge, han talte slet ikke mere. Stemmen havde helt og aldeles forladt ham.

LG

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er lavet en vided fra turen, som senere er blevet overført til DVD:
Kan købes af Leif Graversen